Skal du snart til en jobsamtale, men har du ikke den store erfaring i at gå til jobsamtaler, og har du brug for at få et par råd med på vejen, har vi her et par gode tips til dig, som du kan læne dig op ad.

Se skarp ud

Til at begynde med har din fremtoning til jobsamtalen en stor betydning. Hvis du kommer sjaskende i joggingbukser og med uglet hår, skal du nok ikke regne med, at de ringer til dig efter samtalen. Men hvis du kommer i pænt tøj med håret sat og med en god fremtoning, er der større sandsynlighed for, at du kommer til at høre mere.

Så det er altså meget vigtigt at sørge for, at du tager dig godt ud til din jobsamtale. Det giver et rigtig godt førstehåndsindtryk, og det skal du ikke undervurdere, når du skal til jobsamtale.

Vær selvsikker og rolig når du taler

Der er mange, der har det med at blive meget nervøse, når de skal til en jobsamtale. De snakker alt for hurtigt, mumler meget eller har svært ved at formulere sig, når de bliver spurgt om noget.

Derfor kan det være godt at øve dig i at tale stille og roligt med selvsikkerhed i stemmen. Tag dybe vejrtrækninger under samtalen. Tag en flaske vand med ind til samtalen, hvis det kan hjælpe dig med at falde mere til ro og slappe af. Jo mere selvsikker du lyder, desto mere selvsikkerhed udstråler du også.

Vær ikke bange for at stille spørgsmål til virksomheden

Sidst, men ikke mindst, bør du heller ikke være bange for at stille spørgsmål til virksomheden, hvis der er noget, du er nysgerrig på eller gerne vil vide mere om.

Ofte bliver du spurgt, om du har nogle spørgsmål efter de indledende minutter, og her kan det være godt at stille et par spørgsmål, så du virker nysgerrig på virksomheden, dens medarbejdere og deres daglige arbejde. På den måde kan du også vise, at du har læst op på virksomheden og er forberedt hjemmefra, hvis du stiller detaljerede spørgsmål.

Læs også om 3 tips til at få et nyt job her.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.